Databaseret bæredygtighed - refurbed og Fraunhofer Research GmbH

af Sarah Weyers, den Apr 22, 2024

Vi er stolte af at præsentere vores nye bæredygtighedsrapport i dag, baseret på de data, vi har indsamlet sammen med Fraunhofer Austria.

Beregningsmodel verificeret

klik her for dansk

På denne side finder du følgende oplysninger:

  • Vores pressemeddelelse
  • Datarapporten fra Fraunhofer Research GmbH
  • Speakerbios
  • Billedmateriale

Se pressekonferencen Se pressekonference

PRESSEMEDDELELSE

Første af sin slags i verden: Nyt værktøj skal gøre virksomheder mere bæredygtige

Den førende digitale markedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, lancerer nu en regnemodel, som frigiver klimadata for hele 10.000 velkendte elektronikprodukter. Det skal bane vejen for virksomheders cirkularitet, transparens og enklere ESG-rapportering.

København, den 22. april 2024 Nu offentliggør Refurbed, som den første markedsplads i verden, en ny regnemodel for bæredygtig elektronik. Modellen er udviklet i tæt samarbejde det anerkendte forskningsinstitut Fraunhofer og har netop fået sin debut i en omfattende rapport.

Med det intelligente værktøj har Refurbed og Fraunhofer udregnet data om CO₂-udledning, vandforbrug og e-affald for 10.000 elektronikprodukter som fx smartphones, computere og tablets. Det skal hjælpe virksomheder med at forstå og formidle, hvor meget ny elektronik forurener, og hvor meget de kan spare klimaet ved at investere i genanvendt elektronik i stedet.

”Elektronik er en af de allerstørste klimasyndere. Så vi håber, at regnemodellen og det kæmpestore datasæt præger virksomheder mod mere bæredygtig adfærd. Klimaet har akut brug for, at virksomheder skaber gennemsigtighed i rapporteringen og over for forbrugerne, men også selv genovervejer indkøb af ny elektronik,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Mulighed for at gå forrest De kommende år byder på EU-lovgivning, der stiller nye og store krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det nye regneværktøj fra Fraunhofer og Refurbed kan gøre den kommende lovgivning til en mindre mundfuld.

”Vi er faktisk glade for, at EU ånder virksomheder i nakken med nye ESG-rapporteringskrav og digitale produktpas, selvom det kræver tid og ressourcer. Refurbeds’ nye værktøj giver dansk erhvervsliv mulighed for at gå forrest og letter samtidig rapporteringsprocessen. Og så er der jo ingen grund til at vente på krav fra EU, når vi både har data og regnemodellen klar,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Den kommende EU-lovgivning betyder, at stort set alle markedsførte produkter i Europa skal have et digitalt produktpas, som giver indblik i produkters bæredygtighedsdata. Ligesom ESG skal integreres i alt fra store til små virksomheder.

Markante klimabesparelser med genanvendt elektronik

Rapporten, der baserer sig på et pilotstudie fra 2023, sammenligner CO₂-udledning, vandforbrug og elektronikaffald mellem nye og renoverede elektronikprodukter.

Den nye regnemodel er ISO-certificeret, tager højde for hele produktets livscyklus og afslører, at der er endnu større klimagevinster ved genanvendt elektronik end hidtil antaget.

Klimabesparelserne varierer på tværs af modeller og produktkategorier. Her er et udsnit af klimabesparelserne for de mest udbredte produkter sammenlignet med fabriksnye modeller.

iPhone 12

  • CO₂-besparelse: 82 procent
  • Vandbesparelse: 88 procent
  • E-affald: 76 procent

Macbook Pro

  • CO₂-besparelse: 73 procent
  • Vandbesparelse: 75 procent
  • E-affald: 89 procent

iPad Pro 6

  • CO₂-besparelse: 82 procent
  • Vandbesparelse: 92 procent
  • E-affald: 97 procent

Læs mere om rapporten her.

Download pressemeddelelse Download pressemeddelelse

Fraunhofer rapporten

82% CO₂, 88% vand og 76% elektronikaffald - så meget sparer en fornyet iPhone 12 sammenlignet med et nyt køb. Men hvordan ser det ud med en Samsung, eller en Huawei smartphone, eller endda en tablet?

Efter at vi offentliggjorde den første rapport om miljøpåvirkning i 2023, baseret på data, vi indsamlede sammen med Fraunhofer, præsenterer vi i år videreudviklingen af datamodellen i form af en miljøpåvirknings regnemodel. Der gør det muligt for os at indsamle meget mere detaljerede data, der går langt ud over det tidligere indsamlede data.

Vores speakere

Peter Windischhofer

Peter Windischhofer er en af de tre grundlæggere af refurbed. Før han grundlagde virksomheden, arbejdede Peter i flere år som konsulent hos McKinsey, hvor han rådgav store eCommerce-virksomheder i Europa. Han har studeret erhvervsøkonomi i Wien, Hong Kong, Shanghai og San Francisco og grundlagde under sit studieophold i Kina en online anmeldelsesplatform for kinesiske sprogskoler. I 2020 blev han sammen med refurbed medstifter Kilian Kaminski valgt til Forbes’ “30 under 30 Europe” liste. Peter er ikke kun ekspert i scale-up virksomheder, men også inden for bæredygtighed og er en stærk fortaler for cirkulær økonomi og ansvarligt forbrug – hans mission er at gøre det muligt for folk at forbruge mere bæredygtigt.

Paul Rudorf

Paul Rudorf er ansat ved Fraunhofer Research GmbH i afdelingen for fabriksplanlægning og produktionsdesign. Paul Rudorfs ekspertise og forskningsområder hos Fraunhofer omfatter livscyklusanalyser og miljøvurdering af bygninger i produktionsindustrien. Sammen med Dr. Tanja Nemeth og Maximilian Nowak var han medforfatter på Sustainability Impact Measurement studiet fra 2023, som blev udført i samarbejde med refurbed og sammenlignede miljøpåvirkningen af fem istandsatte produkter med nye produkter. I 2024 udviklede han også sammen med Jan Henjes i samarbejde med refurbed en metode, som kan give detaljeret information om miljøpåvirkningen af elektronik. Denne metode blev i april 2024 certificeret i henhold til ISO-standarderne 14040/44 af en uafhængig tredjepart.

Download speaker profiler speakerportraits

Besøg refurbeds presseside Gå til pressesiden


Del indlæg
  • Garanti

    30 dages prøveperiode og mindst 12 måneders garanti

  • Billigt

    Spar op til 40% ifht. nypris på dit køb

  • Grønt

    Vi invisterer i miljøbeskyttelsesinitiativer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for første gang og spar 115 kr!

Gå aldrig glip af et tilbud igen.

Du kan finde information omkring vores brug af personlig data i vores Privatlivspolitik.